Lovgivningen
Håndtering af jordforurening
Love og regler skal opdateres, hvis vi skal undgå nye forureninger.
Jordforureningsloven, der har 25 år på bagen, tager ikke højde for alle de forureningstyper, vi ser i dag. For eksempel omfatter loven ikke jord, der er påvirket af landbrugsmæssig spredning af pesticider, gødning og slam.
Loven omfatter heller ikke forurening med PFAS, der spredes ind over land med havskum og forurener arealer langs kysterne, eller forurening fra tidligere tiders intensiv brug af pesticider i frugtplantager. I dag må den jord håndteres som "ren", og det øger risikoen for, at forurenet jord flyttes og spredes ukontrolleret.
Indsatsen mod forurening i jord og grundvand må derfor både omfatte forureninger fra fortidens synder og forebygge ny forurening. Ellers risikerer vi, at der fortsat kommer nye forureninger til, der kan skade mennesker, drikkevand og miljø.
Forurening fra punktkilder og fladekilder
Forurening i jorden stammer ofte fra virksomheder og industri, der gennem tiden har brugt forskellige kemikalier. Utætte tanke, rør eller kloakker kan også være skyld i, at olie og kemikalier er sivet ud i jorden og videre ned i grundvandet. Når forureninger stammer fra et bestemt sted, kaldes det en punktkilde.
Nogle forureninger kommer ikke fra ét bestemt sted. Det kan være forurening fra trafik, røg og støv i byer eller PFAS fra havskum. Landbrugets brug af gødning, slam og pesticider kan også forurene jorden. Når en forurening stammer fra et større areal, kaldes den en fladekilde.
Jordforurening kortlægges på 2 niveauer
- Muligt forurenet jord kortlægges på vidensniveau 1, hvis oplysninger viser, at der har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.
- Forurenet jord kortlægges på vidensniveau 2, hvis undersøgelser viser, at jorden er forurenet.
Kortlægning er et vigtigt redskab til at undgå, at forurenet jord spredes og havner et sted, hvor den kan skabe nye problemer – for eksempel på legepladsen i en børnehave.
Kortlægningen sikrer også, at der bliver taget højde for forureningen ved byggeri eller ændret anvendelse af den forurenede grund.
Fokus på drikkevandet, borgernes sundhed og vandmiljøet
Jordforureningsloven har fokus at beskytte
- grundvand, der bruges til drikkevand
- menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner og på offentlige legepladser
- vandmiljø i søer, vandløb og langs kyster
Regionernes indsats over for grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet kaldes den offentlige indsats.
Den offentlige indsats handler om at afværge, det vil sige håndtere risikoen fra forureningen, og derfor fjerner regionen kun den del af jordforureningen, der udgør en risiko – ikke hele forureningen.
Når regionen har håndteret risikoen, vil de fleste grunde fortsat være registrerede for at holde styr på den del af forureningen, det ikke er nødvendigt at fjerne. Det sker blandt andet for at forebygge spredning af forurening i forbindelse med flytning af jord.
Forureneren-betaler-princippet
Forureneren-betaler-princippet kom med i jordforureningsloven fra 2000, så alle fremover fik et objektivt ansvar for at fjerne forurening, de selv har forårsaget. Forventningen var, at nye jordforureninger, der opstod, efter jordforureningsloven var trådt i kraft, skulle håndteres af den ansvarlige forurener – ikke af det offentlige.
Kommunerne og Miljøstyrelsen fører tilsyn med virksomheder og har ansvaret for at udstede påbud til en virksomhed eller grundejer om at undersøge mistanke om en forurening. Hvis undersøgelsen påviser en forurening, kan tilsynsmyndigheden give et påbud om oprensning.
Påbud til forureneren har vist sig vanskeligt at udstede. Det skyldes blandt andet, at påbudsreglerne er komplekse, og at mange forurenere vil gå langt for at undgå at blive stillet over for en regning på et millionbeløb – for eksempel vælge at gå konkurs. På den måde ender regningen hos skatteborgerne.
Stik imod intentionen med forureneren-betaler-princippet kan jordforureninger, der er konstateret efter 2001, derfor fortsat ende som ”herreløse” på regionernes bord.
EU’s jorddirektiv
EU-direktiv om jord trådte i kraft i december 2025. Det skal forbedre overvågningen af jordens tilstand, især på landbrugsjord, og kan få betydning for den danske jordforureningslov.
EU anerkender med direktivet, at baggrundsforurening også kan skyldes menneskelige aktiviteter som landbrug og trafik. Det kan føre til en mere detaljeret klassificering af forurenede områder og mindske risikoen for at flytte forurenet jord eller bygge på den.
Direktivet lægger vægt på bæredygtige løsninger, hvor der tages hensyn til klima, ressourcer og økonomi – for eksempel energiforbrug ved oprensning og genanvendelse af jord.
Forureneren skal fortsat betale for oprensning. Direktivet gør det lettere at placere ansvaret.
