Rent drikkevand er ikke en selvfølge

Det danske drikkevand er under massivt pres – både af forurening og nogle steder af mangel på vand.

Grundvandet i Danmark er kommet under massivt pres og det er ikke længere en selvfølge, at vi har nok rent grundvand til drikkevand. Vi finder stadigt flere forureninger i grundvandet, og nogle steder oppumper vi mere grundvand, end naturen kan holde til. Klimaforandringer, øget forurening og voksende vandforbrug gør kun udfordringerne større.

Drikkevandsboringer blev tidligere taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider eller andre miljøfarlige stoffer i boringerne. I dag er vandværkerne ofte nødt til at fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder grænseværdierne. Rensning af vand på vandværket kræver altid en tilladelse fra kommunen.

Vand er der overordnet set stadig nok, men det findes ikke altid dér, hvor vi skal bruge det, og det har heller ikke nødvendigvis den kvalitet, vi har brug for.

Grundvandsressourcen overudnyttes i en femtedel af Danmark. Det betyder, at det grundvand, der normalt ville løbe ud i bunden af vandløb og søer og være med til at fylde dem med vand, i stedet bliver pumpet op til drikkevand. Det forringer levevilkårene for de planter, fisk og smådyr, der lever i vandløb, søer og vådområder. Nogle steder løber små vandløb simpelt hen helt tør for vand i en tør sommer.

Anbefalinger til at sikre rent drikkevand

Eksperter fra myndigheder, vandværker, universiteter og GEUS kom i efteråret 2023 med 4 klare anbefalinger til at sikre rent drikkevand i fremtiden:

Regulering af miljøfarlige stoffer, så nye forurenende stoffer ikke havner i grundvandet
Beskyttelse af de områder, hvor vandværkerne henter drikkevandet
Styr på de mange gamle jordforureninger rundt om i landet, så de værste forureninger fjernes eller forhindres i at sprede sig videre
Rensning af vand på vandværkerne for at fjerne uønskede kemikalier fra grundvandet.

Anbefalingerne handler om både at forebygge nye forureninger og behandle, når skaden er sket. Ingen part kan alene løse forureningsproblemet nu og i fremtiden. Der er brug for endnu mere samarbejde og vidensdeling mellem alle de parter, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, vandindvinding, godkendelser, regulering, planlægning og tilsyn med virksomheder og landbrug.

Regionernes arbejde med at opspore, undersøge og oprense forurening for at begrænse risikoen er derfor fortsat en helt central del i indsatsen for at beskytte grundvandet.

Reference: ATV-Fonden for Jord og Grundvand: ”Fremtidens drikkevand: Hvordan sikrer vi rent drikkevand til kommende generationer?”

Punktkilder og fladekilder er svære at skille ad

Regionernes opgave er at håndtere jord- og grundvandsforureninger, der stammer fra punktkilder.

Punktkilder er typisk forureninger, der skyldes spild eller nedgravning af affald og kemikalier i modsætning til fladekilder. Fladekilder kan være diffus forurening med pesticider fra almindelig landbrugsdrift og diffuse PFAS-kilder, som fx havskum med PFAS.

Forurening i grundvand skyldes ofte både punkt- og fladekilder, og det komplicerer, hvem der har ansvaret for at gøre noget.

Regionernes mangeårig indsats mod klorerede opløsningsmidler

Klorerede opløsningsmidler er årsag til mange af de værste grundvandsforureninger i Danmark. Stofferne har været anvendt til affedtning i industrien og til rensning af tøj. Ved spild og nedgravning er de nu havnet i jord og grundvand.

Forurening med klorerede opløsningsmidler stammer altid fra punktkilder og er derfor regionernes ansvar at håndtere, hvis det ikke er muligt at give forureneren et påbud om at undersøge og rense op.

Regionernes mangeårige indsats har været med til at redde mange vandværker fra at blive ramt af forurening med klorerede opløsningsmidler.

Regionerne bruger mange ressourcer på at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler. Indsatsen foregår oftest i industriområder, og i byer, hvor der har ligget renserier. Forureningerne er tit store og dyre at håndtere, men regionerne og miljøfirmaerne har efterhånden oparbejdet en betydelig ekspertise i at håndtere forureninger med klorerede opløsningsmidler.

Pesticider i hver 2. vandværksboring

I dag er mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark påvirket af pesticider og andre giftstoffer. Og i mere end hver 10. drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien. Hos nogle vandværker er der tilmed spor – godt nok under grænseværdien – af pesticider i det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne.

Regionerne skal håndtere pesticider, der stammer fra punktkilder. Pesticidpunktkilder er svære at opspore, da der ikke findes arkiver over, hvor stofferne har været håndteret. Forureninger med pesticider er tillige komplicerede at håndtere, fordi stofferne er meget mobile og svære at nedbryde i grundvandet og derfor transporteres over store afstande.

Der er ingen lette løsninger til at få styr på pesticidforureningen af vores grundvand. Ingen part kan løse problemet alene. Det kræver et samarbejde mellem alle aktører, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, vandindvinding og landbrug.

Tæt samarbejde om grundvandsbeskyttelse i Tunhøj

Grundvandsområdet Tunhøj er et af de steder i Danmark, der er hårdest ramt af forurening med PFAS-stoffer. Tunhøj ligger mellem Høje-Taastrup, Tune og Roskilde på Sjælland og er en sammentrækning af Tune og de tre høje: Høje-Taastrup, Ishøj og Solhøj.

Området forsyner en stor del af København og de lokale vandværker med drikkevand, så der er ingen alternativer til at hente vandet her. Flere vandværker har enten måtte lukke boringer, rense vandet, gået over til nødforsyning eller neddrosle oppumpningen af vand.

Kilderne til PFAS-forureningen er blandt andet brandøvelsespladser og flere gamle og igangværende lossepladser i området. Forureningen går på tværs af kommuner og regioner, og derfor er der etableret et tæt samarbejde mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden, Høje-Taastrup, Ishøj og Greve kommuner, HOFOR og de lokale vandværker for at beskytte drikkevandet. Samarbejdet sikrer, at viden, data og indsatser deles og koordineres på tværs af myndigheder og vandværker.

Begge regioner har desuden igangsat tiltag for at rense det PFAS-forurenede grundvand i Tunhøj.

Region Sjælland og Tune Vandværk har indgået et samarbejde om, at regionen oppumper det forurenede grundvand, så det ikke spreder sig, hvorefter Tune Vandværk renser vandet, inden det sendes ud til forbrugerne.

I Hedehusene oppumper Region Hovedstaden grundvand, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Vandet indeholder også PFAS-stoffer. Regionen har derfor opsat et anlæg, som fjerner PFAS fra vandet.